Google vil give u-lande bedre ranking

Tags: , , , ,

For at udnytte sin position på markedet for søgemaskiner i en god sags tjeneste og sætte fokus på Social Responsability, vil søgemaskinen Google ændre sine algoritmer så websites fra mindre bemidlede lande, får en bedre placering i søgeresultaterne end sites fra i-lande.

Læs resten af indlægget »

Yahoo! vil vise dit Facebook-billede

Tags: ,

Facebook er efterhånden her, der og allevegne. Nu optræder det også i søgeresultaterne hos Yahoo!, hvis du giver lov til det.

Hvis nogen søger på dit navn på søgemaskinen Yahoo!, vil de også få vist dit profilbillede og kunne se dine venner eller sende dig en besked.

Det springende punkt er at du på http://www.facebook.com/privacy/?view=search har givet mulighed for at “Oprette en offentligt søgeliste for mig, og tilmeld den til søgemaskine-indeksering”.

Adobe vil forbedre Flash-indeksering

Tags: , , , , ,

Adobe, der står bag den udbredte Flash-teknologi, vil den meget dårlige indeksering af Flash-indhold i søgemaskinerne til livs.

Ifølge en pressemeddelelse har de derfor givet Google og Yahoo! lov til at kigge med over skulderen og bidrage med hvordan Adobe Flash Player kan forbedres, så indholdet i swf-filerne bedre kan indekseres i søgemaskinerne. En del af aftalen betyder også, at søgemaskinerne får stillet nogle værktøjer til rådighed af Adobe, for at forbedre deres indeksering.

Tak til Jacob fra Dynamic IT, for at gøre mig opmærksom på det.

Google Adwords skal vises på Yahoo!

Tags: , , ,

En netop indgået reklameaftale mellem søgemaskinerne Google og Yahoo! betyder, at Google Adwords fremover også vil blive vist i søgeresultaterne hos Yahoo! samt på visse sites i USA og Canada.

Aftalen, der foreløbigt løber fire år, skal granskes af et underudvalg i det amerikanske senat, for at sikre at aftalen ikke strider mod konkurrencereglerne og er med til at skabe et monopol.

Der forlyder ikke noget om, om Adwords-annoncerne skal vises side om side med annoncerne fra Yahoo! Search Marketing eller erstatte dem. Endvidere vides det ikke, om man fra sin Google Adwords konto aktivt vil kunne vælge om annoncerne skal vises hos Yahoo! eller det blot er en del af “pakken”.

For os der arbejder med PPC-kampagner, giver det mulighed for at vi kan nå ud til et endnu større marked med annoncerne, hvor Google Adwords igennem lang tid har været dominerende.

Check din søgemaskineplacering fra Firefox

Tags: , , , ,

Hvis du er ivrig brug af Firefox (der forøvrigt er en udmærket browser), og gerne vil kende dit websites placering i søgemaskinerne, så har Aaron Wall udarbejdet en rank checker som et plugin til Firefox.

Plugin’et checker placeringen på søgemaskinerne Google, Yahoo! og MSN Live Search, ligesom du har mulighed for at eksportere resultatet som en komma-separeret fil (CSV-fil).

Resultaterne fra rank checkeren skal dog, som med alle andre ranking-værktøjer, tages med forbehold.

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes