Efterhånden som man får arbejdet med SEO og optimering til søgemaskinerne, får man samlet sig en værktøjskasse af gode programmer og ressourcer, som kan bruges i det daglige arbejde.
Nogle værktøjer afvikles online, mens andre egentlige programmer til download og efterfølgende installation.
En af de mest omfattende oversigter over online SEO-værktøjer, har jeg fundet hos Avangate. Her er værktøjerne opdelt i de fire hovedkategorier Keywords Tools, Link Tools, Usability Tools og Other Tools – sammenlagt 68 SEO-værktøjer.
Hvis du er stødt på andre lignende oversigter, så læg en kommentar og jeg opdaterer oversigten.
Efter længere tids arbejde på en forbedret placering i søgemaskinerne, er vores kunde Nobody Jukeboks Udlejning nu på en førsteplads på Google på søgeordet jukebox ud af ca. 22.700.000 resultater.
Prøv selv på http://www.google.com/search?hl=da&q=jukebox&btnG=S%C3%B8g&lr=
Firmaet Americian Blind & Wallpaper Factory, der sælger persienner, har anlagt sag mod søgemaskinen Google, fordi det tillades at konkurrenter kan købe Google AdWords med firmaets navn som søgeord.
Der har tidligere været anlagt to lignende retssager, som Google har vundet, selvom den ene er blevet appelleret. I den aktuelle sag har der været både indsigelser fra Google’s side af og problemer med at løfte bevisbyrden hos Americian Blind & Wallpaper Factory.
Alligevel vil dommer i U.S. District Court, Jeremy Fogel ikke forkaste retssagen, da han mener den er principiel og at det er vigtigt at få afklaret om Google AdWords overtræder ophavsretten. Ligeledes kan afgørelsen i sagen få stor betydning for de der benytter sig af Google AdWords i markedsføringen.
Det bliver spændende at følge sagen, selvom Googles juridiske rådgiver ikke mener at sagsøger kan bevise og dokumentere sine påstande. Uanset udfaldet af sagen, vil den få afgørende betydning for hvordan fremtidens AdWords-annoncer udformes.
Kommentarer slået fra|
Af : Kurt Moskjær Andersen