Magenta er ikke mere – hvil i fred

Tags : , , ,

Du kan ligeså godt vænne dig til, at det måske er slut med CMYK-farver, Den Lyserøde Panther, Pink Floyd og lyserøde sparkedragter til nyfødte babypiger. Ihvertfald hvis det står til det tyske teleselskab T-Mobile, der for øjeblikket er på udkig efter alle der bruger farven magenta (#FF0090 og RGB 255-0-144) i logoer eller markedsføring.

Svenske Telia har fået en erstatningssag på halsen på grund af deres brug af farven, ligesom danske Debitel engang har formastet sig til at bruge magenta i sit reklamemateriale.

En gruppe hollændere har udarbejdet en kampagneside for at mindes farven magenta, hvis T-Mobile får magt som de har agt.

T-Mobile er et meget stærkt brand, men omfatter det også rettighederne til en almen brugt farve? Tænk på hvad konsekvenserne ville være, hvis Netto eller Bilka benyttede samme fremgangsmåde – om-maling af alle entreprenørmaskiner, slut med gul pris i Spar eller røde smølfer?

Kommentarer:

Get Adobe Flash player