jul
04FeedBurner blev tidligere på året opkøbt af Google og vi har med spænding fulgt med på sidelinjen for, hvad det ville betyde for FeedBurners tjenester.
Første resultat af opkøbet kan nu ses, idet to betalingstjenester nu er blevet gratis.
Det drejer sig først og fremmest om tjenesten MyBrand, der giver mulighed for at benytte sit eget domæne til sin FeedBurner-konto. Det betyder i praksis, at hvor adressen til feed’et i dag er feeds.feedburner.com/MyFeedName, kan man fremover få adressen feeds.mydomain.net/MyFeedName, hvor mydomain.net er ens eget domæne.
Dernæst er det den udvidede statistik (Stats Pro), der gør det muligt at få endnu mere information om abonnenterne på ens feed.
Vi kan kun bifalde at betalingstjenesterne nu er gjort gratis. Spørgsmålet er så hvor tæt Google har tænkt sig at integrere FeedBurner-tjenesterne i deres søgenetværk.
