Bliv en bedre e-købmand

I dagene 15.-16. september 2010 har du mulighed for at deltage i en workcamp, hvor du kan lære at blive en bedre e-købmand.

Bag Shopcamp East 2010, som workcampen hedder, står to eksperter indenfor salg på Nettet. Den ene er Lars Bachmann, indehaver af Conseo.dk og anerkendt for sin store viden om blogs, SEO og sociale medier. Den anden er Morten Vadskær, som er den succesrige ejer af webshoppen Kondomaten.dk og Faktorfobi.dk og deler ud af sin viden og erfaringer med at øge omsætningen. Blandt andet fortæller han om brugen af Google’s gratis værktøjer – Website Optimizer og Google Analytics.

Læs videre “Bliv en bedre e-købmand”

Google køber Twitter

I en netop offentliggjort aftale, har søgemaskinegiganten Google købt den sociale netværkstjeneste Twitter for et endnu ukendt beløb.

Købet af Twitter skal ses i lyset af den manglende opbakning til Googles egen sociale tjeneste Google Buzz. Mange har svært ved at se hvilket behov Google Buzz udfylder, som ikke allerede kan opfyldes via Twitter eller beskedtjenester som MSN Messenger.

Samtidig har det vist sig at flere kun benytter Google Buzz til at få sendt Twitter-opdateringer til deres Gmail-konto og dermed ikke benytter det som det projekt- og samarbejdsværktøj det var tiltænkt.

Talskvinde April Buzzword fra Twitter glæder sig over købet og vil indenfor kort tid kunne løfte mere af sløret for aftalen, der også vil indeholde detaljer om Twitters forretningsmodel. Tidligere på året meddelete folkene hos Twitter nemlig, at de havde et nyt og spændende tiltag på vej, for at tjene penge på Twitter – vel at mærke et tiltag som ikke omfattede reklamer og annoncer.

Vi vil følge op på historien så snart der er nyt i sagen.

Bing slår Google – på brugervenlighed

Analysefirmaet Catalyst Group, der har fokus på brugervenlighed og design, har lavet en undersøgelse af søgemaskinerne Google mod Bing.

Til undersøgelsen blev der nedsat en testgruppe bestående af 12 personer, der alle havde Google som deres foretrukne søgemaskine inden testen. Gruppen blev bedt om at foretage en række søgninger i de to søgemaskiner, mens deres færden blev iagttaget af eyetracking-kameraer. Derefter blev de bedt om at udfylde et spørgeskema om deres opfattelse af brugen af Google og Bing.

Læs videre “Bing slår Google – på brugervenlighed”

WordPress-tip: Check for adblockere

Hvis du har fulgt med i debatten omkring tjenesten AidOnline og bestræbelserne på at lukke tjenesten på Stop AidOnline, har du også hørt om adblockere. Der er tale om programmer/scripts hvis formål er at blokere og fjerne annoncer på websites.

Efter polemikken omkring AidOnline fik flere danske websites øjnene op for adblockere og hvordan de kunne være med til at underminere forretningsmodellen hos især nyhedsmedierne online. Hos Det Berlingske Officin, der blandt andet står bag BT, Berlingske Tidende og De Bergske Blade, er der blevet indført check for adblockere, hvor man bliver bedt om at fjerne blokeringen, for at kunne fortsætte ind på sitet.

Læs videre “WordPress-tip: Check for adblockere”