CDN for fattigrøve

Tags : ,

Det er vist ikke raketvidenskab for nogen, at hvis du har et website baseret på WordPress og installeret en mængde plugins, vil det forringe hastigheden på sitet, da de forskellige plugins ofte bruger biblioteker som jQuery, Mootools og lignende.

Der er flere forskellige muligheder for at forbedre hastigheden på sitet og et af dem kan være at benytte CDN – Content Delivery Network. Med CDN lægger du i praksis sitets indhold på flere forskellige webservere rundt omkring i verden. Et af de mest benyttede CDN er Amazon S3 og Cloudfront, men som med alt andet godt er det sjældent gratis.

Derfor klappede jeg i mine små hænder, da jeg fandt WordPress-plugin’et Use Google Libraries, der selvfølgelig er ganske gratis at benytte.

Kort fortalt gør plugin’et, at de forskellige Javascript-biblioteker hentes fra Google AJAX Libraries API i stedet for fra selve WordPress-installationen. Det giver en række fordele:

  • Hvis den besøgende allerede har indlæst Javascript-biblioteket i cachen, f.eks. ved besøg på et andet site der benytter biblioteket, vil det blive indlæst fra cachen i stedet for på ny. Det forkorter indlæsningshastigheden.
  • Belastningen på din webserver bliver reduceret, hvilket især kan være interessant ved sites med mange besøgende.
  • Der indlæses komprimerede udgaver af bibliotekerne, som oftest fylder væsentligt mindre end de redigerbare udgaver.
  • Googles CDN understøtter HTTP-komprimering i browseren.

Jeg har benyttet plugin’et på flere forskellige WordPress-sites og fælles for alle er en forbedring af hastigheden på 25-50%.

Hvis du vil vide mere om hastighedsoptimering af din WordPress-blog, så læs endelig den glimrende artikel-serie fra Claus Heinrich, Mere fart på WordPress blog.

Kommentarer:

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes