Bedste blog-platform?

Da vi skulle vælge hvilken platform vi ville basere vores weblogs på – til både os selv og vores kunder, kiggede vi på mange forskellige løsninger. Personligt føler jeg mig bedst hjemme i et Microsoft-miljø med ASP og ASP.net, så derfor var det naturligt at kigge den vej først.

Flere platforme senere, må jeg sige at jeg ikke har fundet noget endnu der er så godt og brugervenligt som WordPress, også selvom det er baseret på php.

WordPress kan udvides med en lang række plugins og temaer, ligesom installationen af dem ikke kræver noget specielt kendskab til php.

Endelig bliver WordPress også jævnligt opdateret hvad angår fejl og sikkerhedsproblemer, hvilket bestemt heller ikke er uden betydning i et professionelt miljø.

Når man snakker SEO og søgemaskineoptimering, så er WordPress også let at tilpasse og en lang række plugins kan gøre den endnu mere venlig overfor søgemaskinerne. Jeg vil bringe en liste over gode SEO-plugins senere.